Sommermorgen i Lapland - 1935, olie på lærred, 90,0 x 100,0 cm,
MUSE®UM
Emilie Demant Hatt
Emilie Demant Hatts liv udspandt sig mellem fire geografiske poler: Selde, Lapland, Kauslunde og København. Til disse steder skabte hun dybe relationer, og stederne blev motiv for utallige blyantskitser, akvareller og oliemalerier. Præstegården i Selde og udsigten mod Fur i det nordlige Salling prægede hendes tidligere arbejder sammen med havens vildtvoksende bjørneklo og det nære hverdagsliv i Kauslunde. I hendes skitser huserede desuden samernes lejrpladser med koter og de brede vidder i ødemarken højt mod nord og interiørskitser fra lejligheden på Frederiksberg.
Tidligt drømte Demant Hatt om at rejse ud. Hun drømte også om at blive maler og startede derfor med tegneundervisning på Fur hos lægefruen Ida Schiøttz-Jensen, der havde studeret et semester på Kunstskolen for Kvinder i 1890. Tegneundervisningen udviklede Demant Hatt til en habil tegner, og hendes talent fik efterfølgende en mere fast form gennem undervisning på Emilie Mundt og Marie Luplaus Tegneskole i 1890erne. Deres tegneskole blev et af de vigtigste rekrutteringssteder til akademiets ”Kunstskole for Kvinder”, hvor hun blev optaget i 1898 og uddannede sig et par vintre indtil 1901. For en stund vendte hun tilbage til modelskolen i vinteren 1906-1907.
Særligt karakteristisk for Demant Hatt er erindringsmotiverne fra Lapland. Kunstneren foretog sin første rejse til samernes land i 1904 og vendte i 1907 tilbage for at leve et år sammen med en lapfamilie og følge denne på vandringerne i ødemarken og i højfjeldet. I årene før Første Verdenskrig blev hun verdensberømt for sit redaktionelle arbejde med udgivelsen af den første bog på samisk om samernes liv skrevet af samen Johan Turi, som hun havde lært at kende på den første Laplandsrejse. Bogen udkom i 1910 og gav Demant Hatt international omtale. Efter ægteskabet i 1911 med etnografen Gudmund Hatt foretog hun desuden etnografiske studierejser til Lapland i forbindelse med udarbejdelsen af Gudmund Hatts doktordisputats om arktiske skinddragter i Eurasien og Amerika, som blev afleveret i 1914 med hendes illustrationer. Siden udgav hun selv flere bøger om den samiske kultur, hvoraf
Ved ilden (1922) var illustreret med hendes egne træsnit.
Selv om Demant Hatt bar interessen for lapperne højt mod nord med sig fra sine unge dage, omarbejdede hun først sine mange skitser og erindringer til malerier i 1930erne og frem. Motiverne fra Lapland skildrer alle årstider. Sommermorgen i Lapland (1935) er fra de varmere måneder og viser lappernes opstart af dagens gøremål. Røgen fra bålene i koterne stiger til vejrs som søjler og får koterne til at minde om små vulkaner. Lapperne er nemme at genkende i deres karakteristiske dragter og huer med rød kvast. De små figurer forsvinder næsten i vildnisset. Malestilen er ekspressiv, og farvesætningen er lysere og lettere end andre værker som fx det senere
Nattevagt (1939). I hendes motiver giver penselstrøgene liv; der er temperament og personligt præg.
De mange udenlandsrejser havde ikke synderlig indvirkning på Demant Hatts kunstneriske stil, og i 1900-tallets første årtier synes hun at være uden påvirkning af avantgardens indtog i Europa og modernismens fremkomst i Danmark. Selv har hun beskrevet, at det var efter et møde med værker af bl.a. Harald Giersing under et besøg i Kunsthandler Claus Clausens malerisamling i 1924 i København, at hun fik øjnene op for det modernistiske maleri. Demant Hatts værker veksler mellem mørke og kraftfulde farver, og med tiden fik hun en farvestrålende palet tilfælles med andre af de kvindelige malere som Christine Swane, Olivia Holm Møller, Astrid Holm og Kamma Salto, hvoraf hun udstillede sammen med flere af dem på Charlottenborgs Forårsudstilling.
