Kvindens rum – Kvindens rammer – 2001

Den 11. maj 2001 åbnede udstillingen Kvindens rum – Kvindens rammer på Kvindemuseet i Aarhus. Ideen til udstillingen kom da Ingeborg Bugge i 1999 havde forestået et undervisningsforløb i Kunsthistorie på Aarhus Universitet om kvindelige kunstnere i Norden i perioden 1870-1920. Kurset tog udgangspunkt i sammenhængen mellem de kvindelige kunstneres valg af motiv og tematik, og deres livsvilkår som kvinder og kunstnere omkring 1900. Under dette forløb konstaterede Ingeborg Bugge og hendes studerende at en stor del af materialet, der var at finde, om de kvindelige kunstnere, handlede om deres uddannelsesmæssige forhold, biografiske informationer, som hvem de var gift med eller om de forblev ugifte og deres relation til ligestillingskampen – meget lidt materiale var om deres reelle produktion. I 1970’erne og 80’erne havde mange kunsthistorikere gjort et stort arbejde ud af at afdække dette forsømte område indenfor kunsthistorien – nemlig de kvindelige kunstnere, hvem de var, og hvilke forhold de havde at kæmpe med – at man langt hen af vejen havde forsømt deres værker. Dette betød at Ingeborg Bugge og hendes studerende i analysen af værkerne ikke havde nogen allerede nedfældet indholdsanalyse at forholde sig til ved mange af billederne, og derfor havde meget frie tøjler i deres tolkninger. Ingeborg Bugge ønskede at bringe dette et skridt videre, og forhørte sig derfor på Kvindemuseet om en mulig særudstilling, hvor man netop tog udgangspunkt i det enkelte værks indhold og billedunivers, for derved også at kunne fortælle noget om kvindernes liv og de rammer de levede i.

Selve udstillingen var opbygget som mindre tredimensionelle rum, omkring et værk, der afspejlede det afbillede rum. På den måde blev kunstnernes stuer, køkkener, arbejdsrum etc. en del af beskuerens rum, og man kunne træde ind i kvindens rum som det så ud for 100 år siden.

I forbindelse med udstillingen udgav Ingeborg Bugge og Kvindemuseet kataloget Kvindens rum – Kvindens rammer: Kvindelige kunstnere i Danmark 1870-1920. Det indeholder korte præsentationer af kunstnerne og analyser af de udstillede værker, og er dermed endelig med til at rette op på, at de kvindelige kunstneres værker kun i meget begrænset omfang er blevet nærstuderet enkeltvist.