KK15
- Værker af kvindelige kunstnere
i de jyske kunstmuseers samlinger
Den 5. juni 2015 fejredes100-året for kvindernes valgret. Det gav anledning til at sætte fokus på de kvindelige kunstnere i de jyske kunstmuseers samlinger. Takket være en bevilling fra Ny Carlsbergfondet har det været muligt at lave et digitalt pilotprojekt, KK15, hvor 2015-kortlægningen præsenteres. Det handler om værkerne, der står i alenlange lister, er gjort op statistisk og pr. museum præsenteres mindst et portræt af en udvalgt kvindelig kunstner. Dertil blev der indsamlet oplysninger til en aktivitetsoversigt. Vejen Kunstmuseum er tovholder på pilotprojektet.
Ønsket til denne fælles perspektiverende oversigt over samlinger og aktiviteter var at det skulle være med til at give en god synergi for museerne og særligt være gæsterne til nytte, når arrangementerne kunne ses under ét på tværs af museerne.
STATISTIKKEN – værker og visninger
Ind til videre har det været kunstnerinitierede seminarer som ”Før Usynligheden” i 2003 og ”Den blinde vinkel” i 2007, der har sat fokus på repræsentationen af de kvindelige kunstneres værker i museernes samlinger – nationens hukommelse. I dette pilotprojekt var det for første gang kunstmuseerne selv, der samlede og præsenterede et materiale, der kunne danne grundlag for masser af samtaler …
Projektet primære mål var at få lavet de længe savnede konkrete, velbeskrevne og reflekterende oversigter over hvilke kvindelige kunstnere, der er repræsenteret i samlingerne og med hvilke værker. På tværs af de jyske museer søgtes svar på centrale spørgsmål som, hvem de er, hvornår i samlingernes historie kom de til, hvornår i deres egen karriere blev de købt til samlingerne – som nye kometer, midt i karrieren eller posthumt? Har det nogen betydning, at museerne i dag er gået fra primært mandlige til nu primært kvindelige ledere? Har diskussionerne omkring de store kunstnerinitiativer i 2003 og 2007 gjort en synlig forskel i statistikkerne? Kommer de kvindelige kunstneres værker til som køb eller gaver?
Afhængig af hvilket blik, der kigger på de indsamlede oplysninger, vil der kunne drages mange forskellige konklusioner af de indsamlede oplysninger. Med tiden vil hjemmesidens indhold nuanceres ved tilførsel af nye oplysninger og tekster, for det er den afgørende pointe ved at materialet er lagt digitalt – diskussionen har mulighed for at fortsætte, og billedet kan nuanceres. En del mente, at tonen i debatten om de kvindelige kunstneres situation først på året 2015 var lidt for skinger. Hjemmesiden her rummer plads til at nuancere den konkrete viden om forholdene. Vigtigt er det nok også at se på forholdene over tid, for situationen har forandret sig fra 1890’erne over modernismen til i dag.
Museum for museum består kortlægningen af alenlange lister over de konkrete værker. Der er håb om, at de på sigt kan føres ind i en samlet database, så repræsentationen af den enkelte kunstner kan ses på tværs af museerne, som man aktuelt kan i www.kid.dk. For hvert museum er der lavet statistik over, hvor mange kvindelige kunstnere er repræsenteret i samlingen samt hvor mange af samlingens værker er udført af kvindelige kunstnere. Dertil er der en oversigt over særudstillinger med helt særligt fokus på kønsfordelingen i separatudstillingerne og monografierne. Med soloudstillinger og monografierne begynder fremdriften i karrieren og den seje vej op mod den status, der skal til for at komme i betragtning til køb og de helt store monografiske udstillinger.
I det gradvise arbejde med opbygningen af KK15-sitet og konkretiseringen af indholdet var det en helt særlig inspiration sommeren 2014 på Sörlandets Kunstmuseum i Kristiansand, Norge, at se den udstilling og præsentation, som Karin Hindsbo og hendes stab etablerede i 2013 i 100-året for de norske kvinders valgret. Læs mere her:
http://skmu.no/2013/museets-samling-2013/
MÆLKEBØTTERNE - en særlig markering den 5. juni 2015
På kunstmuseernes del af ODMs årsmøde i nov. 2014 var der fokus på de kvindelige kunstnere med indlæg ved bl.a. forhenværende minister Jytte Hilden, rektor for Kunstakademiet i København Sanne Kofod Olsen og museumsleder Teresa Nielsen, der præsenterede tanker om de kvindelige kunstnere i museernes samlinger. Der var en livlig debat. Samtalen om de manglende statistiske oversigter konkretiseredes i en god idé fra Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum: Til den 5. juni 2015 var det oplagt at arbejde frem mod en grafisk markering i den faste samling på hvert museum af hvert enkelt værk udført af en kvindelig kunstner. Dertil blev der talt om, at markeringen kunne udbygges med en tavle, med statistik for det enkelte museum.
Der har været fin tilslutning til projektet og de enkelte museer valgte meget forskellige måder at italesætte spørgsmålet på. En del åbnede udstillinger nøjagtig på 100-året for valgretten, andre havde året igennem sat fokus på kvindelige kunstnere i den faste samling såvel som i de skiftende udstillinger.
Mælkebøtten blev valgt som symbol ud fra den imponerende grafiske identitet/branding, som Susette Catrine Holten født Skovgaard i 1895 lavede til ”Kvindernes Udstilling” – den første markante mønstring af de danske kvindelige kunstnere. Mælkebøtten brugte hun som det gennemgående ikon – den farvestærke, elskede og forhadte vilde blomst, som dukker op alle vegne og ikke er til at slå ned...
Højdepunktet i Susette Holtens arbejde med mælkebøtten kom i 1896, da hun lavede den farvestrålende, moderne, Poul Gernes-agtige plakat for ”Kvindernes Bygning”. I 1890’ernes slutning blev hendes plakat lovprist af kendere på tværs af Europa, da den (som den ene af to – den anden Eva Drachmanns plakat for Politiken) repræsenterede Danmark i en bog om den moderne europæiske plakat skrevet af lederen af kobberstiksamlingen i Dresden.
I grafiker Helle Jensens streg er en moderne, strømlinet og abstrakt parafrase over mælkebøtten blevet logo for KK15-projektet. Den ses her på hjemmesiden og kunne i 2015 på forskellig vis ses ude på de enkelte jyske kunstmuseer.
En national satsning i 2018?
I langt mindre målestok, men i slægtskab med tværgående kunstmuseumsprojekter som det jyske ”Welcome Europe” (1992) og det nationale ”125-års dansk skulptur” (1996) har et mål med dette pilotprojekt været at se, om det fortsat er muligt at lave fælles satsninger på tværs af flere museer – her i den afmålte jyske geografi.
For kunstmuseerne på tværs af landet ville det være oplagt at sætte fokus på de kvindelige kunstnere eksempelvis i 2018 i 100-året for det første nationale valg, hvor kvinderne kunne gøre deres stemme gældende. Og endnu mere vedkommende for kunstmuseerne er det, at man netop i 2018 kan markere 130-års-jubilæet for, at de første kvinder fik adgang til en uddannelse på Det kongelige danske Kunstakademi.
Der er nok at tage fat på. Tilbage i tid rummer den danske kunsthistorie masser af talentfulde kvindelige kunstnere, der endnu ikke er beskrevet. Med afsæt i de værkfortællinger, som dette site rummer, kunne en dansk kvindelige kunstneres kunsthistorie gradvist tage form – en billedkunstens pendant til Dansk Kvindebiografisk leksikon… Men det er ikke kun et spørgsmål om knofedt og penge. Som det kunne ses ved forberedelsen af den store Elise Konstantin-Hansen udstilling i 2007 har mange af de ældre værker desværre ikke været af en økonomisk værdi, der har manet til bevaring. De er ganske enkelt gået på loftet og videre på lossepladsen. Men meget er dog endnu at finde hos pietetsfulde efterkommere, hos private samlere – og i de kultuhistoriske museers samlinger, hvor de er indgået som dele af interiører og som testamentariske gaver.
